Baltic Steelwork ApS har travlt og søger derfor en elektriker, automekaniker eller en person med god erfaring inden for el og teknik. Denne person skal hjælpe virksomheden med el-montage i produktionen.
Arbejdet består primært af lette el- og montageopgaver på de produkter, Baltic Steelwork ApS fremstiller. Det er derfor ikke vigtigt, hvad der står på svendebrevet. Det vigtigste er, at ansøgeren har hænderne skruet rigtigt på, kan arbejde selvstændigt og har erfaring med el og teknisk montage.
Der vil i perioder også være brug for ansøgerens viden i forhold til valg af komponenter og løsninger, hvor ansøgeren vil samarbejde med Baltic Steelwork ApS' udviklingsafdeling herom.
Stillingen kan eksempelvis være interessant for personer, der:
- er pensioneret, men stadig har lyst til at arbejde nogle timer om ugen
- er i fleksjob og søger et mindre antal timer
- allerede har andet arbejde, men ønsker nogle ekstra timer
- ganske enkelt ønsker et fleksibelt deltidsjob
Baltic Steelwork ApS forestiller sig cirka 5-10 timer om ugen. Både arbejdstid, timetal og løn aftales dog individuelt, så det passer for både virksomheden og den nye medarbejder.
Arbejdet foregår i Baltic Steelwork ApS' produktion i Rønne på Bornholm.
Interesseret?
Virksomheden hører meget gerne fra interesserede kandidater. Interesserede kan sende virksomheden et par ord om sig selv og deres erfaring. Et stort CV er ikke nødvendigt.
Det vigtigste er, at ansøgeren har den rette praktiske erfaring og lyst til at blive en del af virksomhedens produktion.
Kontakt Adm. Direktør Per Munch Jensen på tlf. 51702750 eller pmj@balticsteel.dk
Ansættelsesdato: Efter aftale
Ansøgningsfrist: 15. november