30. april 2026

Drømme om Rejsekort er nu endeligt sat på pause

Drømme om Rejsekort er nu endeligt sat på pause
Af: Redaktionen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Bornholm bliver ikke koblet på Rejsekort-appen - i hvert fald ikke endnu. I stedet skal brugere af de bornholmske busser fortsætte med at bruge det nuværende billetsystem. Drømmene om at Bornholm bliver tilsluttet Rejsekort bliver nu endeligt sat på pause. Torsdag aften har et flertal i kommunalbestyrelsen nemlig besluttet, at det bornholmske busselskab BAT skal fortsætte med at bruge det eksisterende billetsystem. - Vi køber ikke Rejsekort nu - men vi lægger 250.000 kroner i at lave en dataindsamling, så vi kan lave et rutenet, der tilfredsstiller de borgere, der er på øen, forklarer Anne Thomas, der er formand for Miljø- og Erhvervsudvalget. Enhedslisten stemmer imod, mens de øvrige partier i kommunalbestyrelsen stemmer for. I starten af april stod det klart, at et flertal i Miljø- og Erhvervsudvalget ville droppe at tilslutte Bornholm rejsekortet. Udvalgsformand Anne Thomas forklarede dengang, at det kun skyldtes økonomiske årsager; at blive tilknyttet Rejsekortet ville nemlig løbe op i tre millioner kroner: - Tre millioner er tre millioner kroner - og derudover skulle vi bruge 300.000 kroner hvert eneste år. Det er simpelthen ikke nu, vi kaster penge efter det. Trods at økonomi var et bærende argument, var Bornholms Passagerforening ikke just begejstret for udvalgets beslutning. - Selvfølgelig skal pengene være der. Det er der, vi er ramt i vores lille kommune, men samtidig har vi et busselskab, der har det ene ben i graven, og man bliver nød til at gøre noget, for at få nogle kunder i biksen, svarede formand Martin Olsen. Da Ben Woodhams var på kunstner-ophold i Alaska oplevede han et paradoks, som har sat sig i ham. Fire af de helt store navne på den danske madscene melder sig klar i kampen om at vinde den eftertragtede kokkekonkurrence til Sol over Gudhjem. Mor til sygt barn om kommunen: Det er et mareridt at være i 14 ansatte i granitvirksomhed skal kigge efter nyt arbejde Konservative skal 'definere' sig selv igen efter politiker-exit
Klik her for at læse den originale nyhed.
Event Information