Skoleelever fra Bornholm har ydet et væsentligt bidrag til et omfattende nationalt eksperiment, der kortlægger tilstanden af den danske jord. Projektet har til formål at give forskere en dybere forståelse af jordens sundhed og sammensætning. Bornholmske elever har med deres indsats skabt et unikt datagrundlag.
I alt deltog 30.000 elever fra 97 kommuner over hele landet i efteråret 2025 i dette banebrydende eksperiment. Blandt disse var 484 elever fra Bornholm, der aktivt deltog i indsamlingen af jordprøver. Ifølge TV2 Bornholm er masseeksperimentet anerkendt som verdens største studerendes videnskabsprojekt.
Eleverne jagtede jordprøver fra både 10 og 40 centimeters dybde, og de første resultater fra de øverste jordlag er nu analyseret. TV2 Bornholm beretter, at der på tværs af næsten 1.000 jordprøver er fundet omkring 100 forskellige kemikalier. Desværre viser resultaterne også spor af PFAS i cirka 80 procent af prøverne.
PFAS, også kendt som fluorstoffer, er kemiske stoffer, der blandt andet anvendes til at gøre udendørstøj vand- og smudsafvisende. Disse stoffer er problematiske, da de er svært nedbrydelige i naturen. Det er desuden kendt, at nogle typer PFAS kan være skadelige for mennesker, men forskerne har endnu ikke kortlagt koncentrationen af de enkelte stoffer.
Regnormenes overraskende velbefindendeUdover kemiske analyser skulle eleverne også registrere regnorme ved at tælle, måle, veje og artsbestemme dem. Dette bidrog med en yderligere dimension til forståelsen af jordens økosystemer. Ifølge TV2 Bornholm har regnormene det fremragende, trods tilstedeværelsen af de problematiske kemikalier i jorden.
Jorden er fortsat fuld af regnorme, hvilket indikerer en robusthed i det lokale økosystem. Den store dataindsamling fra blandt andet de bornholmske elever har skabt et omfattende grundlag. Dette grundlag giver forskerne en helt ny indsigt i jordens tilstand, især i bynære områder.
Disse bynære områder har hidtil været sparsomt undersøgt, og elevernes arbejde har derfor udfyldt et vigtigt hul i forskningen. Den viden, der er fremkommet, er afgørende for fremtidig miljøforvaltning og forståelse af jordens langsigtede sundhed. Eksperimentet understreger værdien af borgerinddragelse i videnskabelig forskning.
