Knap 70.000 stemmer er afgivet i en stor afstemning, der begyndte med 21 indstillede fra alle landets regioner. Nu er hele Danmarks lokale favorit fundet: Thise Mejeri er kåret som ’Medlemmernes favorit’ med hele 43 pct. af stemmerne.
Fra mælk og skyr til smør og ost har Thise gennem årtier været med til at sætte smag på Coops hylder. Bag varerne står et andelsejet mejeri med stærke rødder i dansk landbrug, økologi og godt mejerihåndværk.
Nu kvitterer Coops medlemmer for de mange gode produkter og sender Thise helt til tops.
Annette Jorn, adm. direktør i Coop amba siger:
Det har været helt fantastisk at se valgkampen udspille sig rundt om i butikkerne, hvor der er blevet smagt på lokale varer, snakket og stemt til den store guldmedalje.
Jeg er også fuld af beundring over, hvordan flere af finalisterne blandt de danske og lokale producenter er gået til udfordringen. Hos Thisted Bryghus gik man f.eks. sammen med en lokal chokoladeproducent og lovede at producere en flødebolle med Limfjordsporter, hvis man vandt.
Der er ingen tvivl om, at Thise med et meget overbevisende stemmetal er den helt rigtige vinder af hædersprisen som Medlemmernes favorit. At det er et dansk andelsejet mejeri, der har været blandt pionererne for økologi i Danmark, gør det bare helt rigtigt.
Et stærkt makkerskab gennem mere end 30 år
Thise og Coop har arbejdet tæt sammen siden 1995. I dag leverer omkring 70 landmænd mælk til mejeriet, og på Coops hylder finder man blandt andet mælk, skyr, yoghurt, smør og et bredt udvalg af oste. Thise har samtidig været blandt pionererne, der har været med til at drive økologien frem i Danmark.
Kåringen er derfor også en anledning til at fejre et mangeårigt samarbejde og de mennesker, der står bag varerne.
Her er finalisterne
Her er de syv producenter, der blev nomineret i de enkelte landsdele:
- Bornholm:
- Hovedstaden:
- Fyn:
- Sydjylland:
- Midtjylland:
- Nordjylland:
- Sjælland og Sydhavsøerne:
Om kåringen af ’Medlemmernes favorit’
- Coop har indstillet 21 mindre danske producenter, tre fra hver af de syv landsdele Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn, Hovedstaden, Sjælland og Sydhavsøerne samt Bornholm
- Fra den 10.-30. august kunne Coops medlemmer i de syv landsdele vælge, hvilken producent fra deres egn de ville nominere til en landsdækkende afstemning
- Fra den 21. september-18.oktober kunne alle Coops medlemmer i hele Danmark stemme om, hvilken af de nominerede producenter der skal kåres som ’Medlemmernes favorit’
- Vinderen udråbes den 26. oktober og vil få eksponering og ret til at markedsføre sig med hædersprisen
Baggrund
- Coops medlemmer har valgt ’dansk og lokalt’ som deres mærkesag. Det stemte 43 pct. på i en afstemning med knap 60.000 deltagere: https://medlem.coop.dk/foreningen/medlemmernes-maerkesag/
- Coop har mange danske og lokale leverandører – og ofte med samarbejder der går årtier tilbage. Coop gør også allerede meget for, at producenterne kan vokse som leverandører til Coop og for at hjælpe og guide nye producenter: https://coop.dk/ansvarlighed/dansk-og-lokalt/
- Coop rådgiver og guider f.eks. små danske producenter, der gerne vil blive eller vokse som leverandører til detailhandlen.
- De enkelte butikker har også mulighed for at få helt lokale produkter i deres sortiment, hvilket 400 Coop-butikker har gjort over hele landet, og hvor der samlet er 20.000 helt lokale varer på hylderne.
